1. "Specialistreglen"
   
   Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1, kan der ydes erstatning:
   
   "... hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de i øvrigt givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, hvorved skaden ville været undgået".
   
   Der således ikke nogen betingelse, at behandlingen kan bebrejdes den konkrete læge eller andre som en fejl eller forsømmelse.
   
   Vurderingen skal derfor tage udgangspunkt i de forhold, der forelå på behandlingstidspunktet, men den behandlende læge er ved vurderingen udskiftet med en erfaren specialist. Ville den specialist under disse omstændigheder have handlet anderledes, end der faktisk blev handlet, har patienten ret til erstatning. Erstatning gives kun, hvis skaden herved også ville være blevet undgået.
2. Apparatursvigtreglen
   
   Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 2, ydes erstatning:
   
   "... hvis skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, redskaber eller andet udstyr, der anvendes ved eller i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende".
   
   Man ser ikke på årsagen til apparatursvigtet. Der gives erstatning i alle tilfælde, hvor en forkert funktion i apparaturet med overvejende sandsynlighed har påført patienten en skade.
   
   Reglen omfatter kun apparater og redskaber m.v., der anvendes ved undersøgelse, behandling, f.eks. narkoseapparater, respiratorer, sprøjter og lignende. Indtræder der en skade som følge af fejl eller svigt i "produkter", der er indopereret i patienten til længerevarende erstatning eller støtte for naturlige organer med videre (såkaldte implantater), gælder denne bestemmelse ikke umiddelbart.
3. Alternativ teknik/metodereglen
   
   Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, ydes erstatning:
   
   "... hvis skaden ud fra en efterfølgende vurdering kunne være undgået ved hjælp af en anden til rådighed stående behandlingsteknik eller behandlingsmetode, som ud fra et medicinsk synspunkt ville have været lige så effektiv til behandling af patientens sygdom".
   
   Med denne bestemmelse vurderes skaden i "bakspejlet". Det betyder, at sådan som skaden fremstår, kunne den være undgået, hvis behandlingen var blevet gennemført anderledes. For eksempel hvis der ved et kirurgisk indgreb sker beskadigelse af en nerve, uden at dette skyldes en begået fejl.
   
   Kan man efterfølgende konstatere, at indgrebet kunne være udført på en anden måde, således at den pågældende nerve i så fald ikke ville være blevet ramt, kan der gives erstatning efter denne bestemmelse.
   
   Der er dog visse betingelser for at man kan få erstatning efter denne regel:
• At en anden behandlingsmetode/teknik var til rådighed på skadestidspunktet.
  Derfor kan der ikke tages hensyn til behandlingsmuligheder, som først er blevet taget i anvendelse efter behandlingstidspunktet.
• At den anden teknik/metode var - bedømt af en erfaren specialist - ligeværdig med den faktisk valgte anden teknik/metode. Der kan således ikke ydes erstatning i tilfælde, hvor lægen med rette afstod fra at anvende den anden teknik eller metode, fordi den erfaringsmæssigt ville være mindre effektiv til behandling af patientens sygdom.
• At, hvis den alternative teknik/metode var blevet valgt skal det - bagefter - kunne fastslås, at skaden med overvejende sandsynlighed også ville være undgået. Man ser også på de følger den anden teknik/metode kunne medføre.
4. Rimelighedsreglen
   
   Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, ydes erstatning:
   
   "... hvis der som følge af undersøgelse, herunder diagnostiske indgreb, eller behandling indtræder skade i form af infektioner eller andre komplikationer, der er mere omfattende, end hvad patienten med rimelighed må tåle. Der skal herved tages hensyn til dels skadens alvor, dels patientens sygdom og helbredelsestilstand i øvrigt samt til skadens sjældenhed og mulighederne i øvrigt for at tage risikoen for dens indtræden i betragtning".
   
   Denne bestemmelse indeholder en opsamling af de erstatningssituationer, der ikke dækkes af de andre erstatningsregler. Bestemmelsen bygger på, at visse skader, som ikke kunne være undgået alligevel bør berettige patienten til erstatning, vurderet ud fra et rimelighedskriterium.
   
   Det er efter denne bestemmelse afgørende, om skaden går ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle (uden at få erstatning). Det væsentlige ved denne vurdering er, om behandlingen giver skader af en sådan alvor, at der er et udtalt misforhold mellem grundsygdommens alvor og de forventelige normale følger af behandlingen imod denne grundsygdom.
   
   Der stilles derfor krav om
• at skaden skal være alvorlig i forhold til grundsygdommen. For eksempel kan erstatning ikke ydes for en mindre skade opstået i tilslutning til behandling af en alvorlig sygdom.
• at skadens indtræden skal være uventet både generelt og konkret vurderet. For eksempel kan erstatning ikke ydes for en komplikation, der normalt eller ofte opstår i tilslutning til behandling af en bestemt lidelse.

De to kriterier skal dog ses i sammenhæng ved den samlede rimelighedsvurdering. For eksempel kan erstatning typisk ydes for en sjældent indtrædende alvorlig skade, opstået i forbindelse med behandling af en "banal" lidelse.

Reglen kan navnlig få betydning ved nervelæsioner i forbindelse med kirurgiske indgreb og ved diagnostiske indgreb, som afkræfter mistanke om alvorlig sygdom. Bestemmelsen omfatter alle former for komplikationer m.v., herunder infektioner.

Ingen af patientforsikringsordningens erstatningsregler har til opgave at fastslå, at vedkommende læge eller andre har begået fejl eller forsømmelse. Selv om lægen godt kan tænkes at have forvoldt en skade ved sin adfærd, vil Patientforsikringsforeningens afgørelser om tilkendt erstatning ikke udtrykke nogen kritik af vedkommende læge eller andre.

Hvis patienten eller dennes pårørende ønsker at klage over en læge sker det til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Dette nævn tager sigte på at afgøre, om vedkommende læge (eller andet fagpersonel) personligt har begået en faglig fejl med videre.

Ansøgning om erstatning med videre:

Patientforsikringsordningen administreres af Patientforsikringsforeningen, som er en forening af forsikringsselskaber m.fl. Det er denne forening, der afgør alle sager om erstatning efter loven. Ansøgning om erstatning skal derfor altid af den enkelte patient fremsendes direkte til Patientforsikringsforeningen og ikke til det behandlende sygehus.

Ansøgning om erstatning indgives af patienten på en særlig blanket, som vedkommende kan få udleveret på sygehuset eller ved henvendelse til Patientforsikringsforeningen, Krumtappen 2, 2500 Valby (tlf.: 36 45 11 77).

Som din advokat tager Advokatfirmaet Willadsen & Mejlholm sig selvfølgelig af alt papirarbejdet, herunder udfyldelse af klageblanketten sammen med dig.

En afgørelse fra patientforsikringen kan inden tre måneder påklages til patientskadeankenævnet der har en mere uvildig status en patientforsikringen. Patientskadeankenævnet gennemgår og vurderer sagen på ny og indhenter evt. supplerende oplysninger. Som deres advokat har Advokatfirmaet Willadsen & Mejlholm mulighed for at komme med supplerende indlæg og nye oplysninger for at få sagen belyst så alsidigt som muligt.

En afgørelse fra patientskadeankenævnet kan indbringes for landsretten indenfor en frist på seks måneder.

De seks måneder kan hurtigt gå, hvorfor det er vigtigt at du så tidligt i forløbet kontakter os med henblik på evt. udtagelse af stævning. Der kan, alt efter dine indtægtsforhold, søges fri proces og/eller retshjælpsdækning igennem dit indboforsikring.

Ved piskesmældsskader kastes hovedet voldsomt tilbage og dernæst frem, hvilket medfører en art forstuvning som følge af det kraftige ryk i nakken.

Piskesmældsskader kan også opstå på andre måder, eksempelvis ved et kraftig slag mod hovedet eller i tilfælde af et fald, hvor hovedet kraftigt rammer jorden eller en anden genstand.

Symptomerne, såsom smerter, hovedpine og nedsat bevægelighed i nakken, viser sig straks eller efter få dage. Andre symptomer kan være udstrålende smerter i skuldre og arme, svimmelhed, synkebesvær, synsforstyrrelse, øresusen, hukommelses- og koncentrationsproblemer.

Problemet med piskesmældsskader er, at de oftest ikke kan konstateres på et objektivt grundlag som eksempelvis en brækket arm. For at få en korrekt diagnose til erstatningssagen er det vigtigt at få lægelige udtalelser fra en specialist på området.

Vores erfaringen viser, at piskesmældssager først er afsluttet efter 1 år til 3 år og de kræver bistand fra en advokat, der har speciale i denne type sager. Det har advokat Henrik Willadsen.